≡ Menu

Hvilke punkter i en SEO Analyse skal rettes først?

Prioritering af SEO opgaver

Prioriteringen er meget vigtig, specielt hvis der ikke er ressourcer til at få rettet alt på en gang. Derfor skal der i forbindelse med en SEO Analyse oprettes et prioriteringsplan. Dette sikrer både at de vigtigste ting bliver ordnet først og at der dermed opnås maksimalt ROI på SEO indsatsen.

SEO Prioriteringsplan

SEO Analyser

  • Søgeord og konkurrence
  • Teknik og serveropsætning
  • Kode
  • Indhold
  • Link udvikling
  • Publicering og deling
  • Research





Konkurrent- og søgeordsanalyse

Valget af søgeord er afgørende for om du får succes med SEO og derfor har søgeordsanalysen ofte første prioritet når det gælder nye websites, mens erfaringerne viser at det oftest er teknik og kode der volder de alvorligste problemer og derfor skal rettes først.

Konkurrent- og søgeordsanalysen går hånd i hånd, da konkurrenternes søgeord kan hentes og tilføjes til egne lister over søgeord, dette er alt sammen beskrevet i en tidligere artikel om søgeordsanalyse.

Teknik og serveropsætning

Dette punkt er en rigtig show stopper, det er her man med et enkelt / kan forhindre Google i at crawle websitet og det er her man skal sørge for at have korrekte server header response codes, at .htaccess er korrekt og det er her man finder de fleste indexing barriers (forhindringer for indeksering).

Analyse af koden

Kodeanalysen påpeger som regel også nogle alvorlige problemer, bl.a. med Duplicate Content samt manglende eller meget ens titler og meta beskrivelser.

Et andet problem vi ofte ser er for mange kald til serveren, 10-20 JavaScripts og CSS filer skal kaldes og indlæses, hvilket fører til langsommere load tid, som også er et af parametrene i Googles Algoritme.

Indholdsanalyse

Selvom det stadig er muligt at slippe afsted med indhold af lav kvalitet, er vejen frem indenfor SEO at sørge for at der er super godt indhold på sitet.

Dette punkt forhindrer ikke indeksering, men spiller i høj grad ind på ranking og da godt indhold ad naturlig vej tiltrækker links, er dette også en del af en ordentlig link udviklingsstrategi.

Link analyser

Her er kvalitet vigtigere end kvantitet. 1000 “splog” links, kommentar links, og ”me too” forum posts tæller bare ikke mere, det gør derimod links fra kvalitets websites og det er faktisk muligt at arbejde målrettet henimod at få links fra gode emnemæssigt sammenfaldende websites, det gælder om at tænke kreativt.

Publicering og deling

Tidspunktet for publicering af artikler og andet indhold er ikke ligegyldigt. Det er de færreste der mandag morgen har mod på at læse din ellers fremragende artikel på 2000 ord, det passer bedre ind onsdag formiddag lidt før frokost.

Indholdet for artikler og andre publiceringer kan også planlægges, både med henblik på at ramme søgeord og målgruppe, og i forhold til deling på sociale medier, PR og annoncer.

Research

Med en prioriteringsplan skal der, når først alle advarselslamper er slukkede, være tid til research både for SEO og for andre relaterede discipliner som konverteringsoptimering og design.

SEO research foregår løbene i form af opdagelse af nye søgeord, nye muligheder for at få links og nye målgrupper der skal skrives til.

SEO risici, muligheder og gevinster

SEO Prioriteringsplan

Med SEO prioriteringsplanen får du en total oversigt over hvad der skal laves og i hvilken rækkefølge det skal laves.
Prioriteringerne foretages ud fra dels konsekvenser og risici, dels muligheder og gevinster. Begge dele holdt op i mod et estimeret ressourceforbrug, som gør det muligt at planlægge sin SEO og sætte mål for SEO kampagner.

Uden en prioriteret liste over hvad der skal laves først og hvad der kan vente, er det meget svært for folk uden SEO kundskaber at vide hvad det vigtigste er, dette gælder også for mange web designere og web bureauer, som prioriterer funktionalitet og design over markedsføring.

Hvad er vigtigst?

Det er forskelligt fra site til site, i bogstaveligste forstand, jeg har dog aldrig lavet analyser på noget website, som var helt uden fejl og det kan være de små ting der tæller i SEO.

Der er dog visse fælles træk og groft sagt vil en prioriteringsplan normalt være fordelt i denne rækkefølge:

  1. Fejl som forhindrer crawl eller indeksering.
  2. Fejl som kan give (manuel) straf i Google.
  3. Fejl (og mangler) som gør at siderne ikke ranker.
  4. Ting der kan gøres for at siderne ranker bedre.

Punkt 1 og 2 kan ikke diskuteres, denne type problemer skal bare laves uanset ressourceforbrug. Det er faktisk ikke sjældent at jeg har anbefalet kunden at starte forfra da rettelserne vil blive dyrere end en ny opsætning, men der er  også mange gode grunde til at dette ikke gøres.

Punkt 3 kan man kalde lavthængende frugter i forhold til at opnå effekt med SEO med få ressourcer mens punkt 4 oftest består i udvikling af links og produktion og publicering af indhold af høj kvalitet.



Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmail
Hvilke punkter i en SEO Analyse skal rettes først?
Hvilke punkter i en SEO Analyse skal rettes først?
Ofte kan en SEO analyse virke uoverskuelig. I en SEO Prioriteringsplan er analyseresultater og anbefalinger opstillet med det farligste først, dernæst det mest effektive i forhold til ressourcer.

Leave a Comment