Udvikling og kontinuerlig optimering
Forskning og udvikling
Da Robert F. Kennedy den 25. maj 1961 annoncerede at USA ”will be landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth” var det en sensation. Kennedy Space Center Visitors Complex i Florida viser dette på imponerende vis. De folk som har stået i spidsen for NASA har i allerhøjeste grad haft brug for overblik og ekspertise for at kunne prioritere og navigere.

Selvom SEO ikke er raketvidenskab, gælder det stadig, at det er super vigtigt at have indgående kendskab til SEO specifikt og online markedsføring generelt, for at opnå succes, specielt på de meget konkurrenceprægede markeder.
SEO Procesoptimering
SEO er en cyklisk proces, som når den først er sat i gang, aldrig stopper. Til at begynde med optimeres websitet så meget som muligt ud fra den viden der er tilgængelig.
Derefter er processen som følger:
• Opdagelse af nye muligheder
• Indholdsstrategi og produktion
• Teknisk udvikling af websitet
• Social strategi og implementering
• Målinger
• Optimering
Efter optimeringen, som er foretaget på basis af målinger og anden dataindsamling, er det tid til at kigge fremad.
Nye muligheder

Nye muligheder dækker både over forretningsmuligheder og online marketingmuligheder. Keyword research kan afsløre om brugerne benytter nye søgefraser, nye produkter kræver nye optimerede sider, muligheder for at få gode links, muligheder for øget omtale på sociale medier, o.s.v. Den største fejl du kan lave i din online marketing, er at blive tilfreds.
Indholdsstrategi og produktion
De nye muligheder du har fundet skal udmøntes i øget markedsføring, som kræver indhold. Content Marketing er et af tidens hotteste buzzwords, og nye korrelationstests viser at pilen peger mere og mere på indhold frem for links. Dit nye indhold skal organiseres og integreres i dit website på en naturlig måde, altså følge almindelig brugerlogik, deles socialt og i øvrigt markedsføres, f.eks. med pressemeddelelser eller lign.
Teknisk udvikling af websitet

Både i forhold til SEO og i forhold til design, brugervenlighed, interaktion med sociale medier og andre faktorer udvikles websitet teknisk så det lever op til gældende standarder og på nogle områder endda er i lederens rolle. Responsivt webdesign er et godt eksempel på denne udvikling, Google foretrækker 1 version af sitet (i stedet for m. og www.) og brugerne kan tilgå sitet fra flere digitale platforme som tablets og mobiltelefoner.
Social strategi og implementering
Målinger af brugerrespons, analyse af demografiske forhold, brug af medier, m.v. giver nye muligheder for markedsføring på sociale medier, hvilket smitter af på SEO også. Det er primært interaktion (likes, delinger, retweets, etc.), der har en SEO effekt og det er derfor disse faktorer som ligger til grund for strategien. Muligheden for bevidst at lave og lancere en populær viral video på YouTube er altid tilstede, men det er lidt lige som at vinde i Lotto. Mindre kan dog også gøre det. Et af de vigtigste punkter for social markedsføring er ressourcer i form af mennesker og tid, dette skal indgå i de strategiske overvejelser også.
Målinger
Vi er så heldige at al online markedsføring kan måles. Brugernes adfærd inden køb, efter køb, hvor hun kom fra, hvad hun søgte på, etc. kan registreres og analyseres. Indsamlingen af data til målingerne bør så vidt muligt automatiseres og det kan være en god investering at få opsat (eller abonnere på) en rapport som indeholder alle de data du skal bruge i din optimering.
Kommunikationsoptimering

Kommunikationen mellem dig og dit webbureau er meget vigtig for at få fuldt udbytte af SEO indsatsen. Det er vigtigt at i taler samme mindst en gang om måneden, at i bliver enige om hvad der skal laves og hvordan det skal dokumenteres og det er vigtigt at i kommunikerer på samme niveau, altså taler samme sprog når det kommer til SEO og online markedsføring.
Optimering af kommunikationen vil betyde at der ikke opstår misforståelser, at der er enighed om både opgaver og forventninger og at kommandovejene kan forkortes eller systematiseres. Skulle du have mod på at gå videre er en SEO prioriteringsplan et rigtig godt redskab til at få mest mulig SEO for pengene. Vil du hellere outsource din SEO helt, er en SEO Aftale løsningen.
SEO Procesoptimering skaber flow og dynamik i din online markedsføring på tværs af medier og platforme.
Billeder brugt i artiklen er fra: MorgueFiles http://morguefile.com/archive og det øverste har jeg selv taget på Kennedy Space Center, FL. og det viser kontrolrummet der blev benyttet til opsendelse af Apollo raketterne.






