Sammenhæng mellem sociale medier og SEO
Sociale signaler
Den 3. juli 2011 trak Twitter stikket til Google og real time search forsvandt fra søgeresultaterne. Denne lektie til Google resulterede i to ting; Launch af G+ og eliminering af sociale signaler i Googles algoritme. Matt Cutts sagde ellers i 2010 at Google benyttede sociale signaler i ranking algoritmerne, men dette er nu ændret sådan at Matt Cutts i dag benægter at Google benytter sociale signaler, læs hele artiklen på Searchenginewatch.com.

I slutningen af august 2014 lagde Google Authorship i graven, læg dog mærke til at det kun er Authorship Markup der ikke længere understøttes, Author rank spiller stadig en rolle og denne vil blive større. Google opererer i et patent med Agent Rank, som bedst kan siges at være et sammenkog af en persons eller virksomheds samlede digitale tilstedeværelse.
Agent Rank og SEO
På samme måde som med links, vurderes sociale delinger ikke bare på antal, men også på hvem der deler. Det der i link building kaldes Trust og Authority kan direkte overføres på sociale delinger.
Google henter selvfølgelig alle de data de kan ud fra Google+, Google scraper hvad de kan få fat i fra Facebook og andre sociale medier og vurderer disse, men efter lektionen fra Twitter, KAN Google ikke benytte sociale data (ud over G+), fordi de ikke kan være sikre på at have adgang til data fremover.
Du kan altså hjælpe din SEO med at benytte Google+ (og andre Google tjenester), ved at være aktiv på andre sociale medier og få shares, retweets, G+, osv.
En sikker måde at få shares, retweets, G+, m.v. er at dele godt indhold. Det kan være indhold fra dit eget website, links til gode blogposts og tools, osv. Ved at fastholde fokus på dine kompetencer og forretningsområder kan du opnå status af “autoritet” i Googles (og brugernes) øjne, hvilket smitter af på dit website.

Sociale medier og link building
Succes på sociale medier betyder at dit brand, produkt eller navn, bliver set af flere, omtalt af flere og dermed er chancen for at få et link også større.
Du kan også “møde” folk som ikke er direkte konkurrenter, men f.eks. leverandører, kunder, organisationer, m.fl. og på den måde få en indgangsvinkel til at bede om et link, læs mere om link building her.
Mange delinger af en URL til dit website er også et signal der både får Google på sporet af din side og mon ikke også mange delinger vil give et boost til Agent Rank. Hos Moz lavede Rand Fishkin og andre forsøg med indvirkningen fra G+ og Twitter på indeksering og ranking. Forsøgene viste at tweets og retweets havde en effekt og at Google+ er et must for alle som vil arbejde seriøst med online markedsføring.
Content marketing
Content marketing har eksisteret længe inden termen blev buzz. Content marketing betyder blot at man benytter indhold til at markedsføre sig med, det kan være denne blog om SEO, det kan være anvendelsesmuligheder for dine produkter og alt muligt andet, kravet er blot at indholdet er så værdifuldt at det vil blive delt.
Indhold er tekst, podcast, video, infographics, osv.
Du kan selv producere indhold eller du kan kuratere indhold, som Lee Odden kalder det når man f.eks. tager en tekst, laver et kort resumé og tweeter link til resumé siden (som selvfølgelig har link til det originale indhold).
Konklusion
Sociale medier har via “Agent Rank”, som er baseret på tillid og autoritet, den virkning at Google vil favorisere websites med stærk tilknytning til (verificerede) sociale profiler med høj “Agent Rank”.
Deling af en URL på sociale medier trigger Googlebots nysgerrighed og siden bliver crawlet og indekseret.
Får dit indhold mange delinger, øges chancen for at nogen linker til det også.
Billeder i denne artikel er fra Morguefile: http://morguefile.com







Hej Peter,
Det er nogle gode tanker og overvejelser du kommer med her. Og jeg er helt enig i din betragtning om, at Google selvfølgelig bruger den data de kan fra sociale medier, men at det nu nok kun er Google+ der har direkte indflydelse på rankings.
Alle de rankinganalyser der er lavet, som viser, at korrelationen mellem social engagement og høje rankings på Google er jo en konklusion på, at de der fokuserer nok på sociale medier får mange links naturligt og/eller selv er dygtige til SEO. Der er jeg igen helt enig med dig :)